2013 DM Compak Sporting



 

Danmarks Mesterskabet i Compak Sporting blev afholdt ved Lund Flugtskydningscenter i weekenden d. 7. og 8. september.

Fra SSV var der 7 deltagere hvilket er det hidtil højeste antal deltagere fra vores forening, flot.

Vores deltagere fik følgende placering: Benny Hansen blev nr. 1 i Veteranrækken og fik dermed guldmedalje - Et super flot resultat. Bent Aldahl blev nr. 10 i Veteranrækken og i Seniorrækken blev Peter Buus nr. 42, Jesper Jade nr. 29, Jesper Greth nr. 20 og Lasse Sloth nr. 13. I Damerækken fik Sussi Jade en flot 4. plads hvilket må siges at være et flot resultat at debutere med ved et DM. Derudover fik vores hold bestående af Lasse, Jesper og undertegnede, en flot 7. plads.

Alle resultaterne kan findes på hjemmesiden: www.skytteunion.dk

 

Med venlig hilsen

Jesper Greth